Ofte Stillede Spørgsmål
Sundhedsbevis
Hvad er et Sundhedsbevis for søfarende?
Et Sundhedsbevis (også kaldet "Dansk Søfartsbevis" eller "Blå Bog") er en lovpligtig helbredsattest der dokumenterer, at du er sund og rask nok til at arbejde til søs. Attesten skal være udstedt af en autoriseret søfartslæge.
Hvem skal have et Sundhedsbevis?
Alle, der arbejder professionelt (ansat) på et skib, en færge eller et fiskerfartøj — fx styrmænd, skibsassistenter, dækspersonale, maskinmestre, skibskokke, maritime elever samt restaurations- og rengøringspersonale — skal have et gyldigt sundhedsbevis.
Hvor længe er et Sundhedsbevis gyldigt?
For de fleste voksne er Sundhedsbeviset gyldigt i op til 2 år – men har du visse sygdomme eller begrænset funktionsevne, kan gyldigheden reduceres. For personer under 18 år er det normalt gyldigt i 1 år.
Kan jeg få fornyet mit Sundhedsbevis hos Søfartsklinikken?
Ja – Søfartsklinikken i Holbæk udfører både førstegangsundersøgelse og fornyelse af Sundhedsbevis.
Hvorfor skal jeg betale før lægeundersøgelsen starter, og hvad betaler jeg for?
Det er hos alle søfartslæger standard praksis, at der betales før undersøgelsen påbegyndes. Lægeundersøgelsen til udstedelse af dit Sundhedsbevis udføres af søfartslægen på vegne af Søfartsstyrelsen – og enhver søfartslæge skal kunne opretholde fuld lægefaglig habilitet overfor Søfartsstyrelsen. Der må således ikke kunne herske tvivl om, at et indberettet resultat af en søfartsmedicinsk lægeundersøgelse kan være påvirket af søfartslægens udsigt til honorering. Der betales for lægens arbejdstid, faglige ekspertise og det professionelle ansvar søfartslægen påtager sig overfor Søfartsstyrelsen, når en søfarendes sundheds-, erhvervs- og sikkerhedsmæssige tilstand vurderes og attesteres.
Kan der komme begrænsninger i et Sundhedsbevis?
Ja – afhængig af både din fysiske og psykiske sundhed og din funktionsevne kan søfartslægen jf. gældende lovgivning være forpligtet til at indføre begrænsninger i dit Sundhedsbevis. Dette kan være begrænsninger i gyldighedsperiode, fartsområde eller opgaver, du må udføre ombord. Et Sundhedsbevis med begrænsninger skal fortsat udstedes af Søfartsstyrelsen til udprintning, stempling og underskrift hos Søfartsklinikken. Du er forpligtet til at udlevere det til din arbejdsgiver, og der gælder fuld honorering og refundering.
Kan jeg klage over søfartslægens vurdering?
Ja – er du ikke enig i vurderingen (eller tilgår der nye helbredsmæssige oplysninger efter udstedelsen), kan du henvende dig til Søfartsstyrelsen, som hjælper dig med den videre proces. Kun Søfartsstyrelsen kan afgøre, om der skal udføres en fornyet lægeundersøgelse.
Sønæringsbevis
Hvad er et Sønæringsbevis for fritidssejlere, og hvordan får jeg det?
Et Sønæringsbevis for fritidssejlere er et dokument udstedt af Søfartsstyrelsen, som er obligatorisk hvis du vil uddanne dig til Yachtskipper af 3. eller 1. grad, eller hvis du har Duelighedsbevis og ønsker at sejle fritidsfartøjer over 15 meter som styrmand under en Yachtskipper.
Du får et Sønæringsbevis ved først at konsultere en godkendt søfartslæge, som udfører en undersøgelse af dit syn og din hørelse. Søfartslægen attesterer resultatet af undersøgelsen på en officiel formular, som stemples og underskrives – og som du får med dig når du forlader klinikken. Derefter fremsender du selv denne formular til Søfartsstyrelsen via deres hjemmeside, ifbm. med din anmodning/ansøgning om det endelige Sønæringsbevist.
Kan Søfartsklinikken udfylde den relevante formular, til brug ved ansøgning om Sønæringsbevis til fritidssejlere?
Ja – klinikkens søfartslæge er godkendt af Søfartsstyrelsen til at udføre enhver dansk søfartsmedicinsk undersøgelse, og udstedelse af relevante formularer/lægeattester.
Hvad er et Sønæringsbevis for professionelle?
Et Sønæringsbevis for professionelle – fx maskinmestre – er et officielt dokument fra Søfartsstyrelsen, der beviser, at du har de nødvendige kvalifikationer, uddannelse(r) og fartstid til at arbejde til søs. For at få et Sønæringsbevis skal du også have et gyldigt Sundhedsbevis – hvilket du kan få hos Søfartsklinikken.
Hvordan får jeg fornyet mit professionelle Sønæringsbevis?
Du skal have et gyldigt Sundhedsbevis, som du kan få hos Søfartsklinikken. Herefter fornyes sønæringsbeviset via Søfartsstyrelsens system.
Hvorfor skal jeg betale før lægeundersøgelsen starter, og hvad betaler jeg for?
Det er hos alle søfartslæger standard praksis, at der betales før undersøgelsen påbegyndes. Den søfartsmedicinske undersøgelse udføres af søfartslægen på vegne af Søfartsstyrelsen – og enhver søfartslæge skal kunne opretholde fuld lægefaglig habilitet overfor Søfartsstyrelsen. Der må således ikke kunne herske tvivl om, at et resultat af en søfartsmedicinsk lægeundersøgelse kan være påvirket af søfartslægens udsigt til honorering. Der betales for lægens arbejdstid, faglige ekspertise og det professionelle ansvar søfartslægen påtager sig overfor Søfartsstyrelsen, når en fritidssejlers syns- og høreevne vurderes og attesteres.
Chester Step Test
Hvad er en Chester Step Test?
En Chester Step Test er en fysisk belastningstest, der bruges til at vurdere din kondition og arbejdsevne. Den er et krav i forbindelse med lægeundersøgelser til Sundhedsbevis, hvis du har BMI på 40 eller derover, men kan også kræves af arbejdsgiver eller Søfartsstyrelsen.
Hvornår skal man gennemføre Chester Step Test?
Testen er typisk påkrævet ved job, hvor fysisk formåen er vigtig — fx redningsberedskab, offshore-arbejde eller bestemte poster om bord. Du kan pålægges at gennemføres en Chester Step Test af din arbejdsgiver, eller af Søfartsstyrelsen. Den er obligatorisk i forbindelse med udstedelse/fornyelse af dit Sundhedsbevis, hvis du har BMI på 40 eller derover.
Hvordan foregår testen?
Du træder op og ned på en stepbænk i et tempo, der gradvist øges. Undervejs måler søfartslægen puls og vurderer din belastningstolerance. Du anbefales at ankomme i tøj der dels kan tåle at du får pulse op, og som tillader dig at bevæge dig frit. Du tilrådes ligeledes at ankomme i sko du kan stå fast i, så testen kan udføres så sikkert som muligt.
Hvor lang tid tager Chester Step Test?
Selve testen varer ofte 8–15 minutter, og hele undersøgelsen tager ca. 20–30 minutter.
Udfører Søfartsklinikken Chester Step Test?
Ja, Søfartsklinikken i Holbæk tilbyder Chester Step Test – du kan bestille tid til testen online på klinikkens hjemmeside.
Tidsbestilling og ventetid hos Søfartsklinikken
Hvordan bestiller jeg tid hos Søfartsklinikken?
Du kan bestille tid online via klinikkens hjemmeside www.søfartsklinikken.dk. Dette klarer du dog let og hurtigt, ved blot at følge anvisningerne på bookingsiden.
Er der lang ventetid?
Nej - klinikken har åbent hver tirsdag fra 8–16 (ferie undtaget). Hele dagen er afsat til søfartsmedicinske undersøgelser, hvilket sikrer:
- Minimal ventetid
- Hurtig og fleksibel adgang
- Nem planlægning for søfarende og fritidssejlere
Hvad skal jeg medbringe til undersøgelsen?
- Gyldig billedlegitimation (pas eller kørekort)
- Tidligere Sundhedsbeviser (hvis relevant)
- Evt. briller/kontaktlinser – som skal kunne fjernes ifbm. undersøgelsen, da du både skal undersøges med og uden korrektion
- Liste over medicin og evt. sygdomme
- Fyldt blære – der skal udføres urinprøve. Alternativt kan du medbringe en urinprøve hjemmefra (maks. 3 timer gammel), i et korrekt urinprøveglas købt på apoteket
Hvilke krav stilles der til helbredet?
Søfartsstyrelsen stiller krav til syn, hørelse, blodtryk, hjerte-lungefunktion og sygdomme, der kan påvirke sikkerheden. Søfartslægen vurderer individuelt.